MIN NUVÆRENDE NEGLEPLEJERUTINE

IMG_0897

Da jeg var barn, gav min mormor mig flere gange et foredrag om, at jeg aldrig ville få pæne negle, hvis jeg blev ved med at bide og pille dem. Hendes formaninger stammede fra, at jeg kunne sidde og rive mine negle til blods næsten intetanende om min handling – virkelig virkelig dårlig vane! Min mormors foredrag virkede heldigvis (sammen med en god dosis forfængelighed), og nu om dage lider mine negle kun en sørgelig skæbne, når jeg oplever stor stress eller sorg. Til gengæld har jeg med årerne udviklet en lettere besættelse af neglepleje, og jeg kommer med et højlydt helhjertet suk af skuffelse, når en negl knækker. Suk.

Jeg har i mange år eksperimenteret med rigtig mange produkter i håbet om at opnå smukke negle, der aldrig knækker – man har vel lov til at håbe. Nu om stunder er jeg blevet lidt (det er svært at slippe håbet) mere realistisk, og det er vigtigere for mig, at mine negle ser sunde og velplejede ud, og at de næsten aldrig knækker. Jeg har lige for tiden fundet en god rutine med nogle nye og gamle produkter, som jeg føler gør en forskel for mine negle (ud over sund kost og masser af vand). Jeg hygger mig med at bruge fem minutter om aften, inden jeg går i seng, på at give dem og mig selv lidt velfortjent opmærksomhed.

 

 

Rosenpinde der ikke er til blomster

De fleste kender formentlig den famøse metalkrog på negleklipperen. Den har i hvert fald været fast inventar i mit barndomshjem. Dog er den ikke det mest optimale redskab til at rense negle med, for når vi renser vores negle med redskaber af metal, slider vi på indersiden af neglen og kan derved gøre den mere skrøbelig – det er jo ikke ligefrem det, man ønsker. Neglepinde er i kontrast meget skånsomme mod neglen, da træet ikke ridser den. Da jeg for mange år siden hørte dette, skyndte jeg mig afsted til Matas for at købe de forslåede rosenpinde (som, jeg tror, bliver lavet af birketræ nu) – og jeg har aldrig set mig tilbage! Jeg går så langt, som altid at have en med mig i penalhuset i hverdagen (host-besættelse-host-host). Jeg bruger neglepindene efter hvert bad til at rense under mine negle, og hvis formen på mine neglebånd har skubbet sig, bruger jeg den flade ende af pinden til blidt at rette den til igen.

Invester i en god neglefil af glas

En neglefil af glas er en af de bedste investeringer, jeg har gjort for mine negle. For det første synes jeg, at en glasfil er meget nemmere at bruge end den almindelige neglefil; jeg føler, at jeg kan håndtere en glasfil mere ubesværet end de brede skumfile, jeg før hen brugte, og jeg savner ikke at have flere forskellige slibesider – noget der ellers kunne få mig til at klappe i hænderne af fryd, da jeg var teenager – for med en glasfil er det trykket, som afgør hvor grov eller fin en slibning, man giver sine negle. En anden god egenskab ved glasfilen er, at den kan vaskes og derved holdes mere hygiejnisk. Sidst men ikke mindst er en glasfil uopslidelig, da de er sandblæste. Det er altså en investering for livet … dog med den undtagelse at man ikke skal tabe sin glasfil på et klinkegulv. Nok er de uopslidelige, men … ja, skal vi ikke bare holde os til, at det er en dårlig idé? Min nye glasfil fra Herôme fungerer til gengæld præcis lige så godt, som min første glasfil.

Man kan købe glasfile både på apoteket, nettet og i Matas, men vær opmærksom på, at glasfile kan være af forskellig kvalitet, så køb af en producent, som du har tiltro til. Jeg bruger for det meste min glasfil en gang om ugen, for at holde formen og længden, men jeg griber den også i løbet af ugen, hvis en af mine negle er begyndt at rive lidt pga. af en skade – hvilket ofte stopper mig fra at pille i den, og til sidst sidde med en plukket høne af en negl. Husk, kun at bruge filen når dine negle er helt tørre; de er i en skrøbelig tilstand, når de er våde, og filen fungerer bedre på tørre negle.

Man når langt med lidt olie

Det problem, mine negle især slås med, er tørhed. Kulde, sæbe, varmt vand, neglelak osv. er med til at tørre mine negle, neglebånd og hænder ud. Jeg kan bedst lide når mine negle ser pæne ud både med og uden neglelak, og især neglebåndene afslører hos mig, hvorvidt jeg har passet på dem eller ej. Det var den æstetiske side af det. Af hygiejniske årsager er det ligeledes vigtigt, at vi passer på vores neglebånd; når neglebåndene bliver flosset og tørre åbnes der for, at bakterier kan komme ned mellem hud og negl. For mit eget vedkommende har jeg fundet, at en religiøs påføring af en negleolie hver aften løser problemet – okay, næste hver aften. Jeg kan især godt lide negleolien fra Herôme, for den dufter himmelsk af citron- og mandelolie.

Kærlighed i en tube

Som afslutning på min aften-neglerutine er der altid en håndcreme. Som jeg har afsløret tidligere i opslaget her, får jeg utrolig tørre negle og hænder, og især om vinteren er jeg nødt til at klæbe mig selv til en god håndcreme, for at undgå smertefulde tørre knoer, som vind og kulde bider hensynsløst i. Jeg kan bedst lide en håndcreme, som er lidt fed i konsistensen, men som trænger ind i huden på den der lækre fløjlsagtige måde. Der findes rigtig mange gode – og dyre – håndcremer på markedet. Shiseido og Jurlique har begge nogle rigtig lækre håndcremer, men lige for tiden er jeg personligt meget glad for L’Occitanes håndcreme med mandelmælk; den dufter dejlig kraftfuldt af mandel, og jeg er nødt til aktivt at bede mig selv om ikke at dufte til mine hænder hele tiden, når jeg har den på – besættelsen er reel!

Kommentarer

kommentarer